“Undskyld, men er det en KRYSTAL, du har bagved dig!?!”, spurgte min nye kunde midt i et Zoom-møde. Kort forinden havde hun udbredt sig humoristisk om en arketypisk målgruppe, som hun bestemt ikke ville henvende sig til. Ja, rigtigt gættet. “No go” til kvinder med krystaller. Jeg havde egentlig ikke regnet med, at man kunne spotte ametyst, bjergkrystal og aventurin gennem iMac’ens kamera, men det kan man så åbenbart. Godt så. Der blev min spirituelle side “outted” online i en situation, hvor jeg tænkte, at den side af mig på ingen måde ville passe ind.
Jeg havde faktisk gjort mig umage for at spille rollen som professionel i netop det møde…eller i hvert fald 50% professionel med blazer på overdelen og yogatights på benene. Mit lille skuespil var nu forgæves, og masken var faldet. Vi skreg af grin over hendes opdagelse af krystallerne, og det var netop det, der skulle til for, at hun kunne være sig, og jeg kunne være mig. Uden filter. Jeg mindede hende også om, at jeg faktisk skriver på min hjemmeside, at jeg kan bidrage med nye perspektiver, fordi jeg er anderledes end mine typiske kunder.
Maskefald
Shakespeare vidste godt, at vi alle vinkler virkeligheden til situationen:
All the world’s a stage
and all the men and women
merely players
Der er masser af eksempler på, at mennesker ikke altid får skiftet scenen, selv om de skifter rollen. Kollegaen der tager hele mødelokalet med på toilettet på sin telefon, og den stakkels skolelærer, der efter at have gennemført seksualundervisning for sin klasse, glemmer at afslutte sessionen og tager en ekstra akt online – seksualakten….
Det kan være tåkrummende pinligt, når rollen og scenen ikke passer sammen. Der sker lynhurtigt et maskefald, og det er man som “publikum” ikke forberedt på. Jeg tror, at vi kan lære at være mere tålmodige med os selv og andre ved at forstå, hvad der egentlig er på spil, når der sker et clash mellem de forskellige scener. For det kan åbne muligheder for at vi kan vise mere af os selv (altså uden at sætte vores ry og rygte på spil).
Sociologen Ervin Goffmann var den første, der systematisk videreudviklede Shakespeare’s tanker om roller. Han har udpeget, hvad vi kan lære om menneskelige relationer og sociale omgangsformer. Han har gjort det med inspiration fra teaterverdenen, hvor alle spiller roller, følger drejebøger og orienterer sig efter kulisser. Han bruger begreberne ‘frontstage’ og ‘backstage’. Der er milevid forskel på, hvad vi gør på scenen og bag scenen. I de fysiske rum, som teateret, kan man trække sig tilbage bag scenen, når man ikke lige er på.
Samfundstjenstligt soveværelse
Men det er anderledes i et onlinemøde fra et hjemmekontor end på et teater. Som udgangspunkt sidder mange stadig i deres naturlige “backstagerammer” – i privatsfæren – mens de prøver at agere i deres professionelle livsfære.
Goffmann talte også om “mellemregioner”, som forbinder frontstage og backstage. De bløder op, skaber overgange, tid til skift i roller og kostumer. Den mellemregion har vi ikke online på samme måde. Mennesker som jeg plejer at mødes med i corporate rammer er pludselig i mit hjem.
Mit hjemmekontor er etableret i al hast i mit soveværelse. Det soveværelse, som jeg har givet den helt store “KonMari” og “Fenshui”-omgang for et år siden. Det var ikke meningen, at mit job skulle møffe sig ind på den scene. Men sådan er det nu, og krystallerne fulgte med ud i mit arbejdsliv.
Sålænge jeg gør samfundet en tjeneste ved at arbejde hjemmefra, så bliver det ved med at være sådan. Jeg indretter mig efter det og er ved at få syet et forhæng, så jeg ikke skal se på mit skrivebord, når jeg sover, og ikke skal se på mine dyner, når jeg arbejder. Der er forskel på de to scener, og det skal der være.
Du har hovedrollen
Jeg kommer ikke til at dukke op til fysiske møder i yogatights i fremtiden, men så længe jeg har mellem 5 og 10 online møder om ugen, så prioriterer jeg blødhed og stretch alt det jeg kan. Det er my business. Der er selvfølgelig forskel på, hvordan jeg er som konsulent, mor, veninde, hustru, kunde, hundelufter osv. Jeg synes bare, at der kan være fordele i, at vi har bevidsthed på, om vi har os selv med i de roller, vi nu spiller.
Lige som mine krystaller fik åbnet for en mere autentisk udgave af mig over for min nye kunde, så er der måske også andre gaver i den her tid, hvor de forskellige scener smelter lidt sammen?
Uanset hvordan scenen tager sig ud – så spiller du en hovedrolle i alle situationer. Du er den, der altid er castet til den film, der er dit liv. Så uanset om det er personligt, privat eller professionelt, du er i en rolle, så vil jeg opfordre dig til at reflektere over, hvilken del af dig, der er sand i alle de områder? Hvilke værdier har du, som du altid gerne vil efterleve? Hvilken del af din personlighed er så vigtig en del af dig, at du ikke er “hele dig” uden den?
Autentisk kommunikation er især vigtigt, hvis du er leder. Det kræver noget andet at være autentisk online end i et fysisk rum, men vis lidt mere af dig selv til dine kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. De vil gerne vide, hvem der sidder bag skærmen. Og for din egen skyld, så husk:
What starts out as a mask
may become your face
Erving Goffmann