”Hun møder da til direktørtid”
sagde en pædagog i børnehaven i går om min snart femårige datter

Der var intet ondt ment i det udsagn, men alligevel ser jeg flere grunde til at fokusere på ordet ”direktørtid”. For ord skaber virkelighed.

Hun omskrev hurtigt sin formulering til ”hun har vist haft en hyggelig morgen med sin mor”.

Jeg er helt med på, at ”møde til direktørtid” for de fleste betyder, at man møder senere end flertallet Og at det betragtes som et uretfærdigt privilegie, der kun er ”direktøren for det hele” forundt.

Mit syn på direktørtid er anderledes og mere nuanceret. For jeg er direktør og ualmindeligt bevidst om, hvordan jeg bruger ugens 168 timer.

Min direktørtid er et aktivt valg, som udspringer af den jeg er og min familie. Det er et valg, der har rod i værdier og et bæredygtigt livsdesign, vi har skabt sammen.

Så hvorfor er det her interessant for dig? Fordi min fortælling om min døgnrytme og mit formål kan være ét konkret eksempel på, hvad du skal forberede dig på som leder.

Mit livsdesign

Mit døgn ser typisk sådan ud (og her begynder vi fra det tidspunkt, hvor mange hopper ud af fjerene).

06:00              Jeg sover som en sten
07:15              Jeg lytter til en visualisering eller mediterer
07:45              KAFFE!!!

Herefter sker der det, som de fleste har svært ved at relatere til. Ikke en dyt. Der. Sker. Ikke. Noget.
Min datter – hende på snart 5 – vågner ofte først efter 8 (I’m a lucky bastard – I know).

Jeg elsker vores rolige morgener, og jeg værner om dem. Derfor har jeg heller ikke travlt med at få mit barn afleveret. Jeg elsker at gå med hende i hånden ned mod børnehaven, mens vi ser på blomster, og jeg tænker over, hvor meget hendes hånd føles som ubagt bolledej, og hvor længe den mon bliver ved med det. Hun vokser hurtigt, synes jeg. Jeg har ikke travlt.

09:45             Jeg cykler langs vandet. Arbejdsdagen er i al sin eventyrlighed ved at begynde.

10:00-15:00   Her arbejder jeg med fortællinger som meningsskabende i virksomheders forandringsrejser mod bæredygtig succes.
Jeg har sparringssamtaler, skriver, holder workshops og møder. Og en del privat finder også vej i det tidsrum. For det er en del af min måde at fungere på. Der er ikke en klar skillelinje, og mange af mine dygtigste samarbejdspartnere er også mine bedste venner. Midt på eftermiddagen lukker jeg arbejdet ned i nogle timer og er sammen med min familie.

Misundelsesværdig loppetjans

Og det er så her, de fleste bliver lidt småmisundelige og synes, at det må da være verdens fedeste loppetjans.

Og det er det faktisk for det meste for mig. For jeg kan lide det, jeg laver. Det matcher mit personlige why om at fornemme essensen og at sætte den i en større sammenhæng og fortælling.

Jeg har valgt, at mit arbejde må fylde mentalt, i tid og i energi. Men jeg har også bevidst taget stilling til HVORDAN og HVORNÅR det må fylde.

Natholdet tager over

For mig må mit arbejde godt fylde om aftenen – lige så vel som det private må fylde i dagtimerne. Når min datter og mand er gået til køjs, går jeg på arbejde igen. Min mand og jeg har vidt forskellige døgnrytmer, og det har vi vendt til vores fordel. Han foretrækker at stå op kl 04, tage på arbejde, holde fri kl 14 og hente vores barn. Det er i tråd med de værdier, vi ønsker at leve vores liv efter i de år, hvor vores barn er så lille.

Det betyder også, at jeg har det fleste aftner til min egen disposition. Her løser jeg opgaver, som egner sig til den fordybelse og ro, der åbner sig, når det meste andet lukker ned. De bedste kernefortællinger, jeg har skrevet, er kommet til verden om natten. Inputs er samlet i dagtimerne, men når det hele skal skrives sammen, skal jeg have ro og ingen forstyrrelser. Dér er natten bedst.

Flere af mine kunder synes i øvrigt, det er en stor fordel, at de kan sende mig en opgave, når de slipper den om eftermiddagen og have den fiks og færdig tilbage i mailboksen, når de står i løbetights og drikker espresso, før fanden får sko på.

Bare rolig, jeg har et liv udover mit arbejde. Mange aftner strækker jeg computerkroppen ud på yogamåtten, går til bestyrelsesmøder eller mødes med en veninde.

Millenials uden mødepligt

Alt det her om mig handler faktisk også om dig.

For jeg er i den aldrende del af de såkaldte ”millenials”. Dem, som du ved godt, at du er nødt til at forholde dig til.

Vi millenials har en klar forventning om, at vores arbejdsliv skal være meningsfyldte, fleksible og give plads til HELE os – ikke bare den del af vores personlighed, der er ansat et sted.

Vores arbejdsliv skal også give plads til den del af os, der har en personlig mission i livet og vil gøre en forskel gennem arbejdet. Familiemennesket i os. Den del af os som bare ved, at vi kan løse en opgave bedre, når vi kan arbejde på den måde, i den rytme og i de omgivelser, vi trives bedst i.

Måske skal du tænke den provokerende tanke, at dine ”millenial-medarbejdere” aldrig skal forholde sig til en fast mødetid? Jeg ved godt, at der er mange typer jobs, hvor det (endnu) ikke er muligt, men ofte lader vi os begrænse af normer, kultur, gamle overbevisninger og frygten for at være anderledes.

Der bliver brug for at løsne grebet mere, hvis du vil tiltrække millenialtalenter (og nej, du kan ikke fastholde dem i længere tid, selv hvis du prøvede). Hvis der reelt set ikke var mødePLIGT, hvad skulle så få dine medarbejdere til at have mødeLYST?

Hvad gør din virksomhed magnetisk for mennesker, der vil mere end bare tjene penge? Som vil arbejde for et højere formål og have en fornuftig rytme i deres liv, hvor arbejdslivet skal passe ind.

Har du styr på dit og virksomhedens why? Værdier? Ledelsesfilosofier?

Det begynder med dig selv. Måske har du også en forestilling om, at den såkaldte direktørtid kun er for direktører?