Ærlig Snak

 

Virksomheder skal kunne stå ved sig selv og have noget på hjerte i dag. Når kommunikationen afspejler virksomhedens passion og personlighed, og holdningerne går hånd i hånd med handlingerne, er første skridt på vejen til lange og lykkelige relationer taget.

 

 

Velvilje og ærlighed varer længst, så sig farvel til varm reklameluft og goddag til Ærlig Snak.

Personlig Kommunikation

Vejen til tillid og troværdighed kommer gennem autenticitet – at man står ved sig selv.

Én af måderne virksomhederne kan skabe transparent kommunikation er ved at vise personlighed.

Hvem er I som virksomhed? Hvad står I for? Hvad kæmper I for? Hvem vil I være noget for? Hvad vil I ikke være med til?

At have et formål på hjerte

Det er så meget sjovere og mere berigende at arbejde for et formål end for en anonym aktionær. Det er de færreste medarbejdere, der motiveres af tal alene, og kunderne vil hellere handle med nogen, der sætter en sag højere end blot bundlinje.

Hvis en virksomhed kender sit formål og holder sig til det, vil den få mere velvilje og flere venner, som har lyst til at bidrage og tale godt om den.

Man kan kort sagt tjene flere penge ved at sætte passion højere end profit. Hvad er din virksomheds hjertesag? Hvad brænder I for? Får I fortalt om det internt og eksternt? Og får I omsat passionen til profit?

Holdninger og handlinger

Holdninger er ikke meget værd, hvis de ikke føres ud i handlinger. For at få den fulde værdi af kommunikationsindsatserne er det Brand New Day’s tilgang at forankre kommunikationen internt, inden man formidler eksternt. Det øger chancerne for, at kommunikationen hverken lover mere eller mindre end I kan holde.

Værdifuld kommunikation

Værdierne skaber langt mere værdi, når de leves.
Mange virksomheder har defineret deres værdisæt,
men mangler at få værdierne til ”at leve” i dagligdagen:
i kulturen, i dialogen med kunder, i produktudvikling
og ikke mindst i kommunikationen.

Brand New Day kan hjælpe med intern og ekstern virksomhedsbranding,
så kommunikationen afspejler dem, I er og det, I gerne vil arbejde for.

 læs om branding